Underground Yoga lukker

Underground Yoga lukker desværre - men først til maj. Indtil da har vi åbent med normalt skema. Læs nyhedsbrevet: Vi lukker til maj.

 

Døren åbnes 15 min. før hver yogatimes start og låses igen umiddelbart før timen. For at undgå forstyrrelser bedes du komme til tiden, og senest fem minutter før.

Hvis du kommer for sent eller ikke møder op til en booket time, refunderes dit klip ikke.

Da vi ikke har alverden af plads, er der ikke mulighed for "drop-in". For at deltage skal du have booket din yogatime senest 4 timer i forvejen. Det gør du ved at 1) oprette en profil under fanebladet Skema, 2) købe et klippekort og 3) booke dig ind på en time i skemaet. Har du ikke mulighed for eller lyst til at betale med kreditkort, kan du også betale med MobilePay eller via bankoverførsel. Se under Priser. Husk at oprette en profil først, så vi kan sætte dine klip ind på den.

Vi har yogamåtter, tæpper og andet udstyr, som du frit kan benytte. Dog ser vi meget gerne, at du har dit eget lille håndklæde eller tæppe med til at lægge under ansigtet, når vi ligger på maven og lignende. Er du mest tryg ved at bruge dine egne redskaber, er du selvfølgelig også velkommen til at tage disse med.

Yoga udøves bedst i løstsiddende eller blødt træningstøj og bare tæer.

Hav gerne en varm trøje og sokker med til afspændingen.

Klæd gerne om hjemmefra, da vi ikke kan tilbyde omklædningsfaciliteter.

Du skal kun melde dig til timer, hvor du ved, at du kan være med på fra start til slut, da det kan være forstyrrende, hvis en elev går midt i timen eller under afspændingen.

Spis helst ikke et stort måltid lige før yoga.

Tag altid skoene af, før du går ned i salen.

Du kan trygt lade dit overtøj hænge i entreen - vi låser døren, når timen starter.

Der er toilet i entreen.

God fornøjelse!